Træbeskyttelse

Filtrér
Pris
Reset
kr.
0 kr
2369 kr
kr.
kr.
Pris: 0 kr-2.369 kr
Produkttype
Reset
Størrelse
Reset
Sortér efter

17 produkter

Filtrér og sortere

Filtrér og sortere

17 produkter

Pris
kr.
0 kr
2369 kr
kr.
kr.
Pris: 0 kr-2.369 kr
Produkttype
Størrelse

17 produkter

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

LOKAL LEVERING

BOR DU I ÅRHUS? SÅ KAN DU MODTAGE DINE VARE SAMME DAG!

Selvom træ er et stærkt naturmateriale, er det en god idé i de fleste tilfælde at behandle dit træværk med træbeskyttelse, så du undgår, at der danner sig mug eller skimmel som følge af fugt. Derved holder træet sig stærkt og sundt - og ikke mindst pænt - i meget længere tid. Men hvilken træbeskyttelse skal du så vælge? Bliv klogere på de forskellige produkter til træbeskyttelse her, og vælg den træbeskyttelse, der passer allerbedst til de behov, dit materiale har.

Alt i træbeskyttelse udendørs

Søger du en træbeskyttelse i en farve efter dit eget valg? En træbeskyttelse, som ser nymalet ud i lang tid? Så var det godt, du landede her. Vi har samlet de allerbedste typer af træbeskyttelse til dig, når du ønsker at beskytte dit private træværk bedst muligt.

Der findes mange former for træbeskyttelse i farver, ligesom at du sikkert har mange former for træværk udenfor på din matrikel. Hvilken der er bedst til dit projekt, afhænger af hvad træet anvendes til, og hvordan du ønsker, at det færdige resultat skal se ud. Klik dig ind på de forskellige produkter, og læs om hvilke, der er bedst, hvis du vil bevare det naturlige trælook, skal male terrasse, træhus eller legehus. God fornøjelse. Hvis du er i tvivl om, hvilken du skal vælge, er du velkommen til at kontakte os. Vi giver dig gerne vores bedste ekspertråd med på vejen.

 Jotun-træbeskyttelse – træbeskyttelse i særklasse

Den bedste træbeskyttelse er naturligvis den, der både beskytter dit træværk godt og giver dig netop det udseende på træværket, du ønsker. Nogle foretrækker det helt naturlige look, hvor det nærmest ikke er til at se, at træet er behandlet, imens andre benytter lejligheden til at vælge en farve træbeskyttelse, der ændrer træets udtryk i en anden retning end den naturlige. Vælger du Jotun-træbeskyttelse får du altid et utroligt flot resultat takket være produkter, der er lette at arbejde med, og hvor der virkelig er kræset om kvaliteten. Træbeskyttelse kan potentielt skabe en stor forandring, og det er vigtigt, at du er helt tilfreds med resultatet. Det bliver du, når du vælger træbeskyttelse fra Jotun i en passende farvenuance.   

Træbeskyttelse udendørs – Hvornår bør du behandle med træbeskyttelse?

Vil du opnå det bedste resultat, bør du først finde træbeskyttelsen frem, når vejret er lunt og luftfugtigheden moderat. Ligesom med udendørs maling passer arbejdet med træbeskyttelse bedst til månederne fra april til september, og der skal helst have været en uge uden regn, før du bruger din træbeskyttelse, så træet er godt tørt, og træbeskyttelsen har mulighed for at trænge godt ind. 

Hvor ofte skal man give træbeskyttelse?

Det kommer an på hvor udsat for vind og vejr dit træ er, men i udgangspunktet er det en god ide at behandle træ mindst 1 gang om året, for at bevare det flotte look.

Til trods for, at vind og vejr kan have stor indflydelse på dit træ, er det ikke det eneste, der skal tages højde for i denne forbindelse. Det er også vigtigt at tage højde for, hvilken træsort, der er tale om, og hvordan træet er blevet behandlet tidligere.

Som udgangspunkt er anbefalingen dog, at du går træværket efter minimum en gang om året. Er der tale om havemøbler, en facade eller noget helt tredje, der er lavet af f.eks. teak, eg og ceder, kan det faktisk holde i en del år uden nogen form for overfladebehandling.

Hvorfor er det vigtigt at bruge træbeskyttelse?

Det er ikke uden grund, at det er vigtigt at bruge træbeskyttelse. Sørger du ikke for at behandle og beskytte dit udvendige træværk, kan det få store konsekvenser. I værste fald kan det betyde, at det rådner og bliver angrebet af svamp, hvorefter det er svært at redde.

Mange tror, at det kun er hegn, låger og facade, der har brug for f.eks. træolie. Sådan forholder det sig dog ikke. Hvis du har havemøbler i træ, er det også vigtigt, at de får træbeskyttelse. Ellers kan de lide samme skæbne, som er beskrevet herover.

Undlader du at bruge træbeskyttelse, vil det føre til, at træet med tiden bliver nedbrudt af vind og vejr. Det er desuden ikke kun regn, slud og sne, der er med til at nedbryde træet. Det er solen også, hvorfor det f.eks. ikke er tilstrækkeligt, at du blot tager havemøblerne ind om vinteren.

Forlæng levetiden

Hvis du har et ønske om at have glæde af dit træværk i mange år, hvad enten det er en træterrasse, havemøbler eller noget tredje, er du derfor nødt til at gøre en indsats. Heldigvis kan du med f.eks. en Jotun træbeskyttelse forlænge træets levetid markant.

Er det en træterrasse, du ønsker at passe bedst muligt på, bør du behandle den med en træolie, der trænger ind i træet. Det vil nemlig betyde, at træet bliver beskyttet indefra. Det adskiller sig fra anden træbeskyttelse, der som regel lægger sig som en hinde på overfladen.

Hvilken træbeskyttelse skal man vælge?

Der bør ikke herske tvivl om, at det kan virke svært at vælge den rette træbeskyttelse. Til en start kan du dog finde ud af, hvilken kategori, du skal søge indenfor. Groft sagt kan man nemlig inddele træbeskyttelse i tre kategorier:

  • Transparent træbeskyttelse
  • Halvdækkende træbeskyttelse
  • Heldækkende træbeskyttelse

De forskellige typer træbeskyttelse adskiller sig fra hinanden på flere punkter. Fordelen ved at vælge en transparent træbeskyttelse er, at du kan bevare træets åretegninger og struktur, hvilket mange foretrækker, da de mener, at det giver et helt særligt look.

På den anden side er der dog også en ulempe ved dette valg. I og med, at det er en transparent beskyttelse, er holdbarheden ikke helt så god. Det vil sige, at du skal gentage behandlingen oftere. Faktisk kan det være nødvendigt at gøre en til to gange om året.

Vil du gerne slippe for at skulle gøre dette, kan du vælge at bruge en halvdækkende træbeskyttelse, der ofte har en holdbarhed på mellem to og fire år. Vil du gerne have endnu bedre beskyttelse, skal du vælge en heldækkende træbeskyttelse, der kan beskytte træet i helt op til otte år.

Inden du beslutter dig for at gøre brug af en heldækkende træbeskyttelse på grund af den lange levetid, er der dog noget, du skal være opmærksom på. Når du bruger denne beskyttelse, vil det skjule åretegninger, hvorfor træet mister en del af sit naturlige udtryk.

Hvor meget træbeskyttelse skal man bruge?

Dette er ikke noget, der kan gives et konkret svar på, da der er flere forskellige ting, der spiller ind. Som en tommelfingerregel skal du dog forvente at skulle bruge cirka en kvart liter pr. m2 til første lag. Når du giver træet det andet lag, skal du bruge cirka halvt så meget pr. m2.

Hvis du f.eks. skal påføre træbeskyttelse på et hegn, der måler 150 x 540 cm, hvilket svarer til 8,1 m2, skal du bruge ca. 2 liter træbeskyttelse til første lag. Andet lag kan du klare med ca. 1 liter. Til et sådant projekt skal du derfor regne med at skulle bruge i alt 3 liter.

Det er dog vigtigt at pointere, at den præcise mængde afhænger af flere ting. Blandt andet er der stor forskel på det materiale, det bliver påført, da alt træer suger forskelligt. Køb derfor altid hellere en smule mere, end du regner med at skulle bruge.

Køb træbeskyttelse online hos MalPrivat

Terrasseolie, oliegrunder, ædeltræsolie, heldækkende træbeskyttelse. Sortimentet af træbeskyttelse spænder bredt, og det er derfor altid muligt at købe passende træbeskyttelse, når du handler her hos Mal Privat. Vores produkter giver dig de bedste forudsætninger for at opnå et godt resultat, og både nybegynder og mere rutineret kan nemt gå i gang med at behandle med træbeskyttelse, når først du har sat dig lidt ind i det produkt, du har valgt, eller du har fået lidt vejledning med fra os inden køb.

Træ er noget af det absolut smukkeste, men det kan også være meget udsat. Giv det derfor de bedste betingelser for at holde sig sundt og flot med træbeskyttelse, der matcher din træsort og de ønsker, du har for træets udtryk. Vi står klar til at give dig et par tips om træbeskyttelse med i købet, hvis du har brug for det, så tøv ikke med at kontakte os, hvis du er i tvivl om hvilken træbeskyttelse, der er den rette for dig, eller om hvordan du bedst bruger din valgte træbeskyttelse.

Brug for hjælp?

Hvis du har brug for hjælp til at vælge den rette træbeskyttelse, skal du ikke tøve med at tage kontakt til os. Vi er altid klar til at hjælpe dig med at træffe det rette valg. Har du blot et spørgsmål, du ønsker svar på, er du naturligvis også velkommen til at henvende dig til os.

Vi har rigtig mange års erfaring med både maling og træbeskyttelse. Derfor kan du vide dig sikker på, at vi har både erfaring og ekspertise til at kunne rådgive dig bedst muligt. Af denne grund bør du heller ikke tøve med at tage kontakt til os, hvis vi kan hjælpe dig med noget.