Kalkmaling fra Jotun er blevet mere og mere populært henover de seneste 5-10 år med sin strukturerede overflade, der er skabt til at efterligne naturen. Det giver din væg i helt særligt, jordbunden og hyggeligt udtryk, som ser nærmest levende ud. Den moderne struktur, som kalkmalingen pryder din væg med, er oplagt i den skandinaviske boligindretning.
Drømmer du om at kaste dig ud i at male en væg med kalkmaling? Så guider vi dig her til, hvordan du får det smukkeste resultat med kalkmaling.
Det skal du bruge:
- Kalkmaling i den ønskede farve
- Vægmaling i samme farve eller spærregrunder
- Specialvask før maling
- Spartel
- En bred pensel - fx en facadepensel
- Afdækning
Sørg for en ren og jævn overflade
Inden du går i gang med at kalkdekorere din væg, er det vigtigt, at du sørger for, at overfladen, du skal male, er ren, jævn og tør.
Start med at vaske væggen. Spartl eventuelle revner, sprækker og huller - husk at pudse dem efter. Da kalkmaling i sig selv er en maling, der tilfører struktur, risikerer du, at den fremhæver ujævnheder, der måtte være på din væg.
Væggen skal være helt jævn. Hvis den ikke er det, anbefaler vi, at du grunder væggen med en Jotun Lady Vægmaling først. På den måde kan du som regel også nøjes med ét enkelt lag af den mere tidskrævende kalkmaling.
Det skal du vide, før du maler med kalkmaling
Når væggen er ren, jævn og helt tør, kan du sådan set gå i gang med at male. Der er dog nogle ting, du skal vide og gøre først.
Jotuns kalkmaling har en tykkere konsistens end almindelig vægmaling. Husk derfor at røre malingen grundigt igennem inden brug og under påføring nu og da. Kalkmaling skal af samme grund ikke males ud, men derimod trækkes ud.
Husk, med kalkmaling er det vigtigere end med nogen anden form for maling, at du maler vådt-i-vådt, og det tørrer ret hurtigt. Så er det lettest for dig at skabe et pænt resultat. Det betyder til gengæld også, at du skal være klar over, at det ikke er en god idé at holde pauser undervejs.
Kalkmaling har en god dækkeevne med op til 9 m2 pr. liter.
Nu er du klar til at male
Den opgave kan du gribe an på forskellige måder. Vi anbefaler, at du øver dig på et lille område først, så du kan finde din smag.
Som udgangspunkt krydspensler du kalkmalingen på væggen i en proces, du har planlagt på foran - fx fra øverst til venstre og diagonalt ned mod højre. Lang krydsstrøg giver et roligt resultat - fx godt til soveværelset, mens kortere strøg giver en mere levende og dynamisk struktur, som er dekorativ i fx en stuevæg.
Prøv dig frem, indtil du finder din kreativitets højdepunkt.
Tillykke med din smukke, nye kalkvæg
Kalkmaling fra Jotun er en meget populær maling, som er nem at bruge og giver et personligt, naturligt og hyggeligt udtryk til dit hjem. Kalkmaling går rigtig godt sammen med planter, keramik og alle slags træsorter.