Maling Til Køkkenet

Filtrér
Pris
Reset
kr.
0 kr
1149 kr
kr.
kr.
Pris: 0 kr-1.149 kr
Produkttype
Reset
Størrelse
Reset
Sortér efter

4 produkter

Filtrér og sortere

Filtrér og sortere

4 produkter

Pris
kr.
0 kr
1149 kr
kr.
kr.
Pris: 0 kr-1.149 kr
Produkttype
Størrelse

4 produkter

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

LOKAL LEVERING

BOR DU I ÅRHUS? SÅ KAN DU MODTAGE DINE VARE SAMME DAG!

Har du et ønske om at opfriske dit køkken? Så kan det være værd at overveje, om dit køkken skal males. Det kan også være, at du er i gang med at bygge nyt køkken, og derfor skal til at vælge køkkenmaling. I begge tilfælde er der god grund til at læse med her. Her på siden kan du se vores store udvalg af køkkenmaling og blive meget klogere på, hvordan du vælger den rette maling til køkkenet, og hvordan du selv kan gribe maleopgaven an trin for trin.

Hvilken slags maling skal jeg vælge til et køkken?  

Når du skal male køkkenet, så skal du vælge en maling med glans. Maling med glans gør væggen vaskbar, så den nemt kan tørres over med en våd klud – uden at det påvirker malingen. Der er dog stor forskel på madlavningsområdet og resten af køkkenet, og du kan derfor med fordel male med en glans 10 i madlavningsområdet og en maling med glans 5 i resten af køkkenet. Så får væggene nemlig et mere mat look uden stor forskel i glansen.

Hvilken glans skal du vælge?

Glans fortæller noget om, hvor modstandsdygtig en malings overflade er. Jo højere glans, desto nemmere bliver rengøringen. Det er bestemt værd at have med i dine overvejelser, når du køber maling, da det kan gøre hverdagen en hel del mere praktisk.

Når du skal vælge maling til køkkenet, så kan du med fordel vælge maling med en glans mellem 5-25. Glans 10 er et populært valg, hvis du ønsker, at køkkenvæggenes udtryk skal matche resten af hjemmet. Det er nemlig en glans, som tit bruges til både opholdsrum, lofter m.m.

Hvad koster køkkenmaling?

Prisen på køkkenmaling afhænger af mærket og antal liter. I vores sortiment finder du priser, som starter fra 199 kr. og op til 1095 kr. Prisen hænger blandt andet sammen med, om du køber en bøtte på 0,68 liter, 2,7 liter eller 9 liter.

Du er naturligvis velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker rådgivning i forhold til mængden af maling, du skal bruge. Herefter kan det være nemmere at beregne den eksakte pris, du skal betale for dit maleprojekt i køkkenet.

Quick guide: Sådan maler du dit køkken

Maling af køkkenet er en opgave, du godt selv kan kaste dig over – uanset om du har prøvet det før eller ej. Når køkkenet skal males, så er der en række faktorer, du skal have for øje. Dem kan du læse mere om i guiden herunder og følge vores seks gode råd til malearbejdet. Så bliver du lynhurtigt klar til maleprojektet i køkkenet.

1. Sørg for at rengøre væggene med grundrens
- Har du besluttet dig for, at du selv vil male dit køkken? Så kan det anbefales, at du som det første rengør væggene med grundrens. Det er med til at sikre, at du får rengjort væggene i bunden, og dermed kommer snavs, fedt og lignende til livs. Ved at bruge god tid på denne del, så kan du se frem til et ekstra flot resultat uden skjolder.

2. Brug tid på at dække godt af
- Anskaf dig afdækningstape og afdækningsplast, som du kan dække godt af med. På den måde kan du undgå, at der kommer maling uønskede steder, som du bagefter skal bruge tid på at fjerne. Husk at dække af på både stikkontakter, fodlister m.m.

3.  Kom revner og ujævnheder til livs ved at spartle
- Som en tredje ting kan du med fordel komme revner og ujævnheder til livs. Det kan du gøre ved at spartle, og når spartelmassen er tør, så kan du med fordel slibe efter, så overfladen bliver helt glat. På den måde kan du sikre dig, at du får så flot et resultat som muligt.

4. Begynd malerprocessen langs kanterne
- Du er nu klar til at gå i gang med selve maleprocessen. Her kan du begynde langs hjørner og kanter på en enkelt væg, som du starter med. Så bliver det nemmere at overskue, hvor langt du er kommet. Samtidig øger du chancerne for, at du opnår et ensartet resultat, da det bliver nemmere at følge med i din egen maleproces.

5. Arbejd videre med resten af væggen
- Nu er der ikke andet for end at arbejde videre med at male den eller de vægge, der trænger til en opfriskning. Du kan eventuelt gøre arbejdet en smule nemmere for dig selv ved at have en malerbakke ved din side. Så kan du hurtigt bevæge malerrullen gennem den maling, du har valgt.

6. Tag dit malerudstyr og pak det ned
- Hvis ikke du er færdig med dit malerudstyr, så kan du vælge at pakke ruller, malerbakker og andet udstyr ind i en pose, som lukkes tæt. Det gør det nemlig muligt for dig at bruge malingen næste dag. Er du helt færdig, så er det med at vaske og rengøre malerruller og pensler grundigt, så de kan tages i brug på et andet tidspunkt.

Når du er færdig med at male, og malingen er helt tør, så kan du også fjerne malertape og afdækningstape. Nu kan du nyde udbyttet af dit arbejde i køkkenet.

Søger du andet maling til dit køkken?

Hvis du søger anden maling til dit køkken, så kan vi også være behjælpelige med det. Det kan være til projekter, hvor køkkenlågerne skal males, eller hvor dine køkkenfliser måske skal fornys med maling. En omgang maling kan nemlig være med til at transformere køkkenets udseende.

Tag endelig et kig rundt på vores side, hvor du kan finde inspiration til projekter og ikke mindst købe den maling og det tilbehør, du skal bruge til dit projekt.