Du kigger på loftet i din stue. Det trænger gevaldigt til en gang maling. Så du shopper en god kvalitets loftmaling - måske endda her på Malprivat.dk. Men så bliver du alligevel i tvivl. For hvordan bærer man sig egentlig ad med at få malet et loft pænt, ikke for besværligt og uden at sætte plette på gulvet for ikke at tale om ens eget ansigt. Med lidt vejledning og de rette teknikker er det ikke så svært.
Loftmaling i god kvalitet - betaler sig
Investér i en god loftmaling. Billig loftmaling har sjældent en ret god dækkeevne, hvilket kan bestyde, at du bliver nødt til at male loftet 3 gange. Det undgår du med en kvalitetsmaling.
De fleste dedikerede loftmalinger fås i klassiske, lyse farver, så hvis du drømmer om et loft med mere farver, kan du gå efter en loft- og vægmaling fra Jotun. Det kunne være, du havde lyst til at lave en mørkeblå stjernehimmel i soveværelset
Step 1: Forberedelser: Afdæk, rengør, spartl
Forarbejdet er en vigtigt del af alle maleropgaver, som du aldrig må tage let på. Det har nemlig stor betydning for kvaliteten og holdbarheden af det endelig resultat. Formålet med forberedelserne er - udover at beskytte gulv og væg - at skabe en loftflade helt uden ujævnheder.
- Det første, du skal gøre er at rydde hele rummet for møbler, planter, lamper mv., så du ikke kommer malerpletter på dine ting. Det er også lette at male loftet, når der ikke er ting i vejen.
- Afdæk hele gulvet med enten afdækningspap eller afdækningsfilt. Væggen afdækker du med afdækningsplast og en god malertape.
- Når alt er beskyttet mod malingstænk - undtagen loftet naturligvis - er det tid til at rengøre loftet grundigt for fedt og snavs. Brug en effektiv grundrens, som fjerner det hele (det kunne fx være specialvask).
- Hvis der sidder løs maling, bør du fjerne det, så malingen kan hæfte på loftfladen. Det vil kunne ses bagefter, hvis du undlader det her trin.
- Det her punkt gælder kun, hvis loftet aldrig har være malet før: Kig dit loft godt efter for revner, huller og sprækker. De skal nemlig spartles med en spartelmasse, som derefter skal have op til 10 timer til at tørre, før du fortsætter arbejdet. Se den aktuelle tørretid på den spartelmasse, du har valgt.
- Slib overflade på loftet let med sandpapir. Det giver loftmalingen den bedste overflade at hæfte i.
Step 2: Frem med malerrullen
Nu skal du i gang med at male loftet. Her er det vigtigt at vide, at hvs du både skal male loft og vægge, så skal du starte med loftet.
Skal du male på et træloft, er det en god idé at starte med at male et lag spærregrunder, som forhindrer, at knaster og lignende trænger igennem. Det giver et jævnere og pænere resultat. Det gælder også for lofter, der har andre former for plamager som fx nikotin, sod eller vandskjolder.
- Du skal starte med at male alle kanter - langs med malertapen, så du har forseglet den og undgår at malingen trænger ned på væggene, mens du maler. Det gøres pæneste og lettest med en stige, du flytter med rundt, å du kan komme helt tæt på.
- Brug derefter en lille, tynd rulle til at male langs kanter og hjørner ligeledes. Nu er kanterne færdige.
- Nu skal du have en store rulle frem til at male den resterende loftflade. Montér malerrullen på et teleskopskaft, så du ikke overbelaster din ryg. Det gør det en del lettere at tage en større flade ad gangen.
- Fjern malertapen, inden din loftmaling er tør. Det giver de pæneste kanter.
OBS! Husk, at der hele tiden skal være meget maling på rullen. Du skal male vådt-i-vådt for at få det pæneste resultat. Dyp den derfor oftere i malingen, end du måske ellers ville - og kør den ikke langs loftet, indtil den er helt tør for maling. Men brug heller ikke så meget, at det drypper. Find en god balance.
Se video om at male lofter - lavet af det anerkendte norske malerfirma Jotun.
Hos Malprivat.dk har vi et stort udvalg af loftmaling i høj kvalitet, som har en god malbarhed, hvilket betyder, at det er let at skabe et rigtig flot resultat. Vi sidder klar med vores anbefaling, hvis du skulle være i tvivl - efter at have læst dette indlæg - om, hvordan du griber loftmaling an. Vi elsker at dele ud af vores viden.
Vi hjælper dig også gerne med at beregne, hvor meget maling du skal bruge.