Mal din facade - Malprivat.dk

Mal din facade

Der er rig mulighed i forhold til farvevalg og udtryk, når du ønsker at give facaden på dit hus en opfriskende behandling. At male sit eget hus på facaden er et større arbejde, som kræver forberedelse, timer og de helt rette materialer. Her i indlægget hjælper vi dig på vej til, hvordan du lettest og sikrest får den pæneste facade, når arbejdet er gjort.

Den vigtigste note, du skal tage med dig fra denne artikel, er, at du skal prioritere selve forarbejdet meget højt for at opnå det flotteste og mest holdbare resultat. Det gælder uanset, om du maler på mursten, beton eller træværk.

Det skal du vide, før du begynder

Du opnår det allerbedste resultat ved at male facade midt på året - dvs. i perioden maj til september. Mal aldrig din facade i regnvejr eller frostvejr. Når du maler dit hus, skal vejret være tørt, temperaturen skal være over 10 grader, og sådan skal være have været i et stykke tid op til, at du påbegynder maleprocessen. 

Det altafgørende forarbejde

Det først, som du skal i gang med, er at vaske alle overflader, som du vil male med en effektiv grundrens, der blandt andet fjerner alger, skidt, snavs og andre begroninger på din husmur. Sørg også for at fjerne alle gamle, løse malingrester, så den nye facademaling kan hæfte på muren. Brug eventuelt en hård børst til det formål - det er mere skånsomt end fx en højtryksrenser.

Dernæst skal du reparerer og udfylde alle ujævnheder i form af revner og huller, så du får et jævnt, nyslået resultat bagefter. 

Grunding og selve maleprocessen

Træværk: Før du begynder at male, skal du grunde dit træværk med fx en oliegrunder, inden du maler med en maling med træbeskyttelse. Det giver det mest holdbare resultat. 

Murværk: Efter du har grundet din husmur med en murprimer, kan du anvende en murmaling ovenpå. Er der små revner der skal repareres anvendes en murfiller inden der males ovenpå. 

Har du brug for vejledning i facademaling? Så kontakt Malprivats erfarne farveeksperter.

Husk, når du maler, at det flotteste og mest jævne maleresultat opnås ved at male med masser af maling på rullen - dvs. vådt-i-vådt. Mal ikke for hårdt, og mal aldrig ovenpå halvtør maling, men mal strategisk oppefra og ned eller omvendt. På træværk fungerer det bedst at male langs med træværket - ikke på tværs.

Hav styr på udstyret

Udover selve malingen i den rette farve, kraftvask og grunder, så skal du også bruge en facadepensel. Den er nemlig ekstra bred. Med den i hånden er du sikret et flot finish. Når du skal male en større overflade, skal du vælge en malerrulle med lange hår. Her kan vi eksempelvis anbefale Spekter Malerrulle Pro Twist Langhåret Facaderulle. Hvis dit hus har høj gavl, er det også en fordel med et forlængerskaft. Det letter arbejdet en hel del og aflaster skulderen. 

Hos Malprivat.dk har vi naturligvis mange forskellige slags udendørs maling. Er du i tvivl om, hvad du skal vælge, så står vi til tjeneste for dig i vores butik i Aabyhøj eller på 53 53 75 46.