Lækre og elegante farver i Jotuns nye farvepalette
Med smukke farver fra Jotun kan du sætte et helt særligt & personligt præg på dine vægge. En farve kan ændre et helt udtryk i hjemmet, & med Jotuns mange nye farver er der masser af muligheder for at lave en forandring i dit hjem. De mere end 20 smukke & tidløse farver fra Jotun bygger især på positivitet, ærlighed & alsidighed. De kan alle hver især være med til at bringe glæde & smil ind i hjemmet, ligesom de kan være med til at skabe et helt nyt hjem.
Vi har valgt at sætte fokus på tre forskellige farver, som er en del af den nye farvepalette fra Lady serien.
Poetry Red:
Det er en elegant, sensuel & smuk rød nuance. Selv om den er rød, er den stadigvæk afslappet & kan anvendes i mange forskellige rum. Den er altså på ingen måde pang. Den røde nuance kan også sende os tilbage til datiden, da den har et nostalgisk look over sig.
Der er ingen tvivl om, at Poetry Red vil tilføje noget ekstra til din væg & dit hjem, men den vil alligevel opleves som både afdæmpet & rolig i sin farve. Samtidig passer den flot sammen med beige farver med en rødlig undertone. Da der er fuld knald på pigmenterne, er det en god ide at vælge en hvid med lidt mere farve i, så kontrasten fremstår rolig. Det kan for eksempel være farverne, Refleksjon, Sand, Sommersne eller Mohair fra Jotun
Collected Blue:
Klassisk, varm, smuk, dæmpet & behagelig farve. Det er det, der bedst beskriver Collected Blue. Den vil virke en smule grålig, men den har både noget gyldent & grønt over sig, også selv om den hedder Collected Blue. Det er den eneste blå nuance i den nye farvepalette. Den passer til et rum, hvor der er et tidløs design, & hvor man ønsker en dæmpet, men smuk farve, hvad enten det er på et møbel eller væggen. Hvis man sammenligner med de velkendte farver som Linblå & Dusky Blue, så vil Collected Blue være lidt mere grøn. Den er lidt lysere end Serene Blue, & det vil være flot at sætte de to farver sammen.
Udover Serene Blue, så passer Collected Blue flot sammen med beige farver & hvide nuancer med varme undertoner som for eksempel farverne Lys Klidt Grå & Letthet. Da den har noget grønt i sig, betyder det også, at Collected Blue matcher flot med andre grønne eller blå farver med grønlige undertoner.
Dusk Green:
Hvis du går efter en rolig & dæmpet grøn, der kan skabe ro & balance i dit hjem, så er Dusk Green et godt bud. Den har en nuance, så den giver en perfekt balance mellem det rolige & levende. På én gang er den nemlig både frisk & behagelig at kigge på. Det er netop det, grønne farver kan. I forhold til tidligere grønne nuancer hos Jotun skiller den her sig ud ved at være mere gylden & frisk. Farven er flot til alle typer af rum med liv, uanset om de er store eller små.
Dusk Green matcher flot med lyse, hvide farver som for eksempel farverne Letthet, Tidløs, Klassisk Hvit, Bomull & Coastal Blue fra Jotun Lady.
Vi står klar til at råde og vejlede
Så hvis du godt kunne tænke dig nye, flotte farver på væggen i stuen, eller hvis du har en drøm om at forvandle den lyserøde stol til en ny farve, så er der masser af muligheder i Jotuns nye farvepalette Stories.
Vi vejleder dig altid gerne i farver & den måde, du opnår det flotteste & bedste resultat på, samt hvordan du kan matche Jotuns smukke & elegante farver med hinanden.